Fondens formål



- Om Pindstrup Centret
- Fondens formål
Det giver mening at være gæst på Pindstrup Centret
Når du afholder dit kursus/dagsmøde på Pindstrup Centrets støtter du Fonden Pindstrup Centrets arbejde for at fremme integrationen mellem børn og unge.
Ca. 1000 børn, unge og forældre har hvert år glæde af Fonden Pindstrup Centrets familiekurser og ferielejre.
Pindstrup Centret har sine rødder i den Danske spejderbevægelse og H.K.H. Prinsesse Benedikte er protektor.
Fonden Pindstrup Centret blev stiftet i 1971 under protektion af H.K.H Prinsesse Benedikte med det formål at fremme fællesskabet mellem handicappede og
ikke-handicappede børn og voksne. I kan se meget mere om historien bag Fonden Pindstrup Centret, fra starten i 70’erne til i dag lige her.
H.K.H. Prinsesse Benedikte indviede centret med ordene ”Centret er i hele sin udformning skabt til formålet: at lade børn og unge mødes i forskellige aktivitets- og samværsformer
og herigennem opleve, at et eller andet handicap hos et medmenneske egentlig ikke er nogen hindring for, at man kan have det rart sammen”.
Der afvikles ferielejre for børn i skolernes vinter-, sommer og efterårsferie, som alle afvikles af de mange tilknyttet frivillige, som er en stor den af drivkraften bag Fonden Pindstrup Centrets arbejde. Læs meget mere om de kendte ferielejre for børn og familie aktiviteter på familienet
Respekt for alle individer
For år tilbage var det at være handicappet eller invalid forbundet med sygdom og skam. Børn og unge, der ikke levede op til ”normen”, blev gemt væk og sendt på institutioner.
I dag er der i langt højere grad respekt omkring det enkelte menneske, – når vi taler i Danmark – og udtrykket handicappede mennesker erstattes i højere grad af udtrykket mennesker med funktionsnedsættelser. Det er ligeledes også helt naturligt i dag, at bygninger og offentlige områder etableres med fuld tilgængelighed for bl.a. kørestolsbrugere.
Fællesskab mellem generationer
God Fondsledelse er lovpligtigt
Fonden Pindstrup Centrets har redegjort for god fondsledelse iht. lovpligtig redegørelse om god fondsledelse jf. årsregnskabslovens § 77 a.
Redegørelsen er offentliggjort og tilgængelig på vores hjemmeside.

Fonden Pindstrup Centrets
familieaktiviteter
Familienet udbyder en bred række familiekurser for familier med børn med handicap/særlige behov. Vi har mere end 40 års erfaring, og kurserne er kendetegnet ved, at der både er kursusprogram for forældre, søskende og børn med handicap.
På kurserne skabes et åbent og trygt miljø, hvor familierne får ny viden & værkøjer, udveksler erfaringer og danner netværk. Her kan man tale ”frit fra leveren” om at være en familie med et barn med handicap, og man bliver mødt med forståelse af andre i samme situation.

Fonden Pindstrup Centrets
ferielejre
FamilieNet har den grundholdning, at alle mennesker har noget at bidrage med, handicap eller ej.
Hvert år afvikles en række ferielejre, hvor børn med og uden handicap/særlige behov deltager i f.eks. sport, spil, friluftsliv, disco og stjernenætter hvor alle kan deltage.
En stor del af børnene på lejren har et handicap/særlige behov, og nogle af deltagerer har været på lejr mange gange før, mens andre er med for første gang.
Kontakt Pindstrup Centret

Direktør
Tina B. Hansen
Mail: tbh@pindstrupcentret.dk
Telefon: 8639 6111

Kursus og konference koordinator
Anita Fredriksen
Mail: af@pindstrupcentret.dk
Telefon: 8639 6111
Pindstrup Centrets nyhedsbrev
Vi udsender nyhedsbrev 4-6 gange om året og du kan til enhver tid framelde dig igen