Sommerlejr

Om Sommerlejren 2023

Hvert år står en flok glade og engagerede frivillige klar til at tage imod den skønne flok af børn og unge, som har valgt at bruge
en uge af sommerferien på årets Sommerlejr.

Forventningerne er høje; både hos de frivillige og deltagerne. Hvem kommer mon med? Er der mon nogen, som jeg kan lege med?
Hvad nu hvis jeg kommer til at savne min mor og far? Og hvert år går alle – børn, unge, voksne – hjem med noget mindre energi på kontoen,
men til gengæld også med tasken fyldt med gode oplevelser og et endnu større smil på læben, end det de kom med.

Hele ugen er fyldt med glæde, leg, sjov, hygge, spas, afslapning, nye udfordringer, skøre aktiviteter, højt humør og – for det meste – masser af solskin.
Det er fedt at se, hvordan paraderne hurtigt forsvinder og nysgerrigheden på hinanden tager over.

Der bliver ugen igennem knyttet nye – og for nogle længerevarende – relationer på tværs af alder, køn, kultur og funktionsniveau – alle kan være med og det er det, der er så fantastisk.
Så send endelig en ansøgning afsted til årets Sommerlejr, som bliver fyldt med forskellige løb, vandleg, fest og mange andre sjove ting!
I frivilligteamet glæder vi os allerede voldsomt meget til en helt fantastisk lejr.

Info om friplads

Hvis dit barn med fysisk eller psykisk handicap har fået afslag på ophold betalt af hjemkommunen. – Vedhæft om muligt kopi af afslag til ansøgningen eller kontakt os. Hvis I som familie af sociale og økonomiske grunde ikke har mulighed for at betale for deltagelse på en ferielejr. – Oplys husstandens samlede årsindtægt før skat samt beskrivelse af familiens situation.

Læs mere om friplads >>